Laborant til mikrobiologisk laboratorium, 6 måneders vikariat

Eurofins Vejen, dk Full-time Updated 22 September 2026
PharmaCROcdmemacroinform

Job description

Vi får flere prøver, og derfor har vi brug for flere gode kræfter på holdet. Vi oplever et stigende prøveantal i vores mikrobiologiske laboratorium, og derfor søger vi en ny kollega til et 6 måneders vikariat med mulighed for forlængelse. Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper vi virksomheder inden for foder- og fødevarebranchen med at sikre kvaliteten af deres råvarer, produkter og processer. Du bliver en del af vores mikrobiologiske laboratorium, hvor omkring 50 kolleger hver dag arbejder sammen om at levere pålidelige analyser af foder, vand og fødevarer. I vores mikrobiologiske laboratorium analyserer vi hver dag foder, vand og fødevarer for en lang række mikrobiologiske parametre. Vi er ca. 65 dygtige og engagerede kollegaer fordelt på 6 teams. Vi søger ikke bare ekstra hænder. Vi søger en kollega, der tager ansvar, arbejder effektivt og får ting til at ske. Du er typen, der ser, hvad der skal gøres, tager fat og følger op. Du har fokus på din egen opgave, men samtidig blik for helheden og det fælles flow i laboratoriet. Og når noget ikke fungerer optimalt, stopper du ikke ved problemet. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og tænker naturligt: "Hvordan kan vi få det her til at fungere bedre?" Hvis du samtidig synes, at mikrobiologi og en produktion i udvikling lyder spændende, kan det meget vel være dig, vi leder efter. Du bliver en del af et team på 16 laboranter og laboratorieassistenter, som arbejder med dyrkning af prøvemateriale og aflæsning af analyseresultater. Dine opgaver vil blandt andet være: dyrkning og håndtering af mikrobiologiske analyser spredning fra opformeringer til selektive substrater aflæsning og vurdering af analyseresultater identifikation af bakterier kvalitetssikring og dokumentation arbejde med vores automatiserede løsninger og robotter Vi modtager mange prøver hver dag, og det kræver et godt flow gennem laboratoriet. Derfor er det vigtigt, at du trives i en tempofyldt hverdag, hvor kvalitet, præcision og effektivitet går hånd i hånd. Vi leder efter dig, der får ting til at ske For os handler det ikke kun om din faglige baggrund. Din måde at arbejde og tænke på er mindst lige så vigtig. Vi forestiller os, at du: arbejder effektivt og får dine opgaver afsluttet tager ansvar og ejerskab for det, du laver tager initiativ og ser, hvor der er brug for dig er løsningsorienteret og bidrager aktivt, når noget ikke fungerer som forventet har blik for helheden og kan se sammenhængen mellem din egen opgave og det samlede flow i laboratoriet kan prioritere og bevare overblikket, også når der er mange prøver og højt tempo er nysgerrig og gerne kommer med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene smartere er en holdspiller, der hjælper til, hvor der er behov, så vi kommer i mål sammen møder hverdagen med positiv energi og gåpåmod Kort sagt leder vi efter en do'er. Du skal ikke være leder, men vi sætter pris på mennesker, der tager ejerskab, ser på tværs og tør byde ind. Ser du en udfordring eller en mulighed for at gøre noget bedre, vil vi gerne have, at du siger det højt og er med til at finde løsningen. Vi forestiller os, at du: er uddannet laborant eller har en anden relevant laboratoriefaglig baggrund gerne har erfaring fra et mikrobiologisk laboratorium har gode IT-kundskaber har interesse for automatisering og teknologi taler og skriver dansk Du behøver ikke kunne alt fra første dag. For os er det mindst lige så vigtigt, at du har lyst til at lære, tager ansvar og kommer med energi og gåpåmod. Et laboratorium i udvikling Du får derfor mulighed for både at blive en vigtig del af den daglige produktion og for at bidrage med idéer til, hvordan vi kan arbejde endnu smartere og mere effektivt. Vi er stolte af at levere analyser af høj kvalitet til rette tid til vores kunder. Det kræver både stærk faglighed og et stærkt fællesskab. Hos os skal vi kunne regne med hinanden. Vi hjælper, når der er travlt, deler vores viden og løfter i flok, så vi sammen når vores mål. Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde Sundhed og trivse l Vi arbejder med forskellige initiativer, der understøtter både din psykiske og fysiske trivsel og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Tryghedsordning Som medarbejder tilbydes du pensionsordning, sundhedsforsikring samt adgang til uvildige rådgivere. Kantineordning Vores kantine byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt og selvfølgelig også kage :-) Personaleforening Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer gennem vores lokale personaleforening. Din udvikling Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os. I samarbejde med din nærmeste leder kan du drøfte relevante udviklingsmuligheder og karriereveje i Eurofins. #TestingForLife Arbejdstid Dine arbejdstider vil primært ligge i tidsrummet 06.00-18.00 på hverdage, men der vil forekomme weekendarbejde og senvagter/lukkevagter. Praktisk information Ansættelse Stillingen er et fuldtidsvikariat på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Arbejdstid Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres typisk i tidsrummet kl. 06.00-18.00 mandag til fredag. Du vil desuden indgå i weekendvagt hver tredje weekend i tidsrummet ca. kl. 07.00-16.00. Arbejdet indebærer både stående og gående arbejde, og det er derfor vigtigt, at du er fysisk mobil. Arbejdssted Ladelundvej 85 6600 Vejen Tiltrædelse Snarest muligt Ansøgning Hvis du kan se dig selv i en hverdag med mikrobiologi, tempo, ansvar og udvikling, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være en aktiv del af holdet og som ikke kun ser opgaven foran sig, men også det, vi sammen skal lykkes med. Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen i vores mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Brinch Rodgaard på KirstenBrinch.Rodgaard@ftn.eurofins.com Du søger stillingen online ved at klikke på  "Jeg er interesseret" . Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under  ”Besked til ansættelsesteamet”  modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning. Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere videre i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af udvalgte spørgsmål forud for en eventuel samtale. Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. I forbindelse med ansættelsen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.   Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er y

Stand out for this role

NoxPharm tailors your CV to this job description by aligning your experience with the role requirements and terminology. Built for pharma & life sciences.

Tailor my CV now — free to try